Day-ahead-elpris og vindprognose for Danmark DK1

Prognose for elprisen i DK1

Vestdanmark er sit eget budområde, så DK1 har sin egen day-ahead-pris. OpenWindCast forudsiger alle 24 timer af morgendagens leveringsdag og bruger kun oplysninger, der er tilgængelige, før auktionen lukker.

Day-ahead-auktionen fastsætter én pris pr. time for budområdet DK1 og lukker kl. 12:00 CET for den følgende leveringsdag. Hver prognose her bruger kun oplysninger, der var tilgængelige inden da, og dækker alle 24 timer i euro pr. megawatttime.

Der findes ikke én dansk pris. Danmark er delt ved Storebælt i DK1 mod vest og DK2 mod øst, og de to lander på forskellige priser i de fleste af årets timer. Det, der forudsiges her, er DK1: Jylland og Fyn.

DK1 er en lille zone forbundet med meget store, og det former prisen mere end noget inden for zonen. Forbruget overstiger sjældent omkring 2 GW, mens forbindelsen til Tyskland alene kan føre 3,5 GW. Læg Skagerrak til Sydnorge, Konti-Skan til Sverige, COBRAcable til Holland, Storebæltsforbindelsen til DK2 og, siden december 2023, Viking Link til Storbritannien til, så har zonen mere importkapacitet, end den har forbrug. Derfor sættes prisen i DK1 i mange timer af det, der sker andre steder: nordtysk vind, de norske magasinniveauer efter et vådt eller tørt efterår, eller hvor meget af det hele der fysisk kan nå Jylland i den pågældende time. Når grænserne ikke er begrænsede, lander DK1 simpelthen på naboens pris; de timer, hvor det ikke sker, er dem, hvor zonens eget udbud og forbrug faktisk gør arbejdet.

Det andet, der er værd at vide, når man læser tabellen, er, hvad der har ændret sig inden for zonen. Solflåden i DK1 er vokset omtrent seks gange på syv år, fra nogle hundrede megawatt til knap 4 GW, over for de samme 2 GW forbrug. Resultatet er en middagsblok: På lyse dage er der mere produktion med næsten ingen brændselsomkostninger, end forbruget kan optage, og prisen falder, ofte under nul, med producenter, der betaler for at blive ved med at køre frem for at lukke ned og starte op igen. Et par timer senere følger en aftenspids, når solen er gået ned. Døgnprofilen her er ikke en flad linje med to pukler, og den ser anderledes ud i juni end i december: På denne breddegrad er der omkring sytten en halv time dagslys ved midsommer og syv ved midvinter.

Danmarks egen regulerbare produktion er lille og består mest af kraftvarme på biomasse og affald, så koldt vejr flytter prisen to gange: Det øger forbruget, og det er også det, der sætter de værker i gang for at levere fjernvarme.

Auktionen afvikles én gang, og den pris, den fastsætter, er endelig, og det er det, der gør historikken på denne side mulig. Hver offentliggjort prognose skrives én gang og ændres aldrig, og den pris, auktionen faktisk landede på, sættes ved siden af den time for time, så snart den kendes, også på de dage, hvor prognosen ramte forkert. Timerne er auktionsdøgnet i CET, som for Danmarks vedkommende også er lokal tid året rundt.

Prisprognosen og vindprognosen for DK1 er separate produkter, der vurderes hver for sig, og hver har sin egen historik på denne side.

Vindprognoser i DK1

DK1 er det vestdanske budområde, som dækker Jylland og Fyn, et af Europas mest blæsende landvindområder. Prognosen dækker landvind i DK1 og vurderes mod den day-ahead-prognose, Energinet offentliggør.

Vestjylland vender ud mod Nordsøen uden noget i vindsiden, der bremser strømningen, og flåden dér er tæt, moden og veldokumenteret. Kombinationen giver DK1 en af de højeste kapacitetsfaktorer blandt Europas landvindzoner. Det betyder også, at flåden tilbringer en god del af tiden tæt på mærkeeffekten, hvor effektkurven er flad, og derefter bevæger sig hurtigt gennem kurvens stejle del, når et vejrsystem passerer. Det danske terræn er blødt, så vanskeligheden i DK1 handler langt mere om timing end om det lokale vindfelt.

Referencen

Referencen er Energinets egen day-ahead-prognose for landvind i DK1, hentet fra Energi Data Service frem for via ENTSO-E. Energinet kan returnere en revideret værdi for en tidligere time ved en senere forespørgsel, så referencen fryses første gang, den registreres, og overskrives aldrig. Ellers ville målestokken flytte sig bagefter, og sammenligningen ville ikke betyde noget.

Hvad der offentliggøres for denne zone

Én værdi pr. dag: landvindens produktion i morgen kl. 11:00 lokal tid, som kapacitetsfaktor og i megawatt. Så snart Energinets egen prognose for dagen er offentliggjort, registreres og låses den, og når den målte produktion er afregnet, vurderes begge prognoser mod den. Hver dag føjes til historikken ovenfor, og intet fjernes eller omskrives senere. Sådan måles det.